Præstationsangst hos kvinder
Få hjælp af en specialist i kvindelig præstationsangst
- Nærvær, tryghed og omsorg
- Bliv hørt og hjulpet
- Fleksible tider (fysisk og online)
Seksualiteten er generelt flydende og dynamisk og skal gerne kunne bevare noget elasticitet. Det er nemlig det der giver os resiliens eller modstandsdygtighed når der sker ting i vores liv, som vi har svært ved at tackle.
Der vil tit komme udslag i seksualiteten og det er helt okay. Det må der gerne komme. Seksualiteten har nemlig den evne, at den kan fungere som en stødpude for vores øvrige liv – på samme måde som det øvrige liv kan agere stødpude, hvis vi får nogle oplevelser i vores seksualitet, som er svære at håndtere.
Det er når vi bliver fastlåste i seksualiteten, over længere tid, at der kan opstå problemer.
Hvordan føles præstationsangst hos kvinder?
Ofte vil du kunne genkende følelsen af “ikke at få nok ud af din seksualitet”, måske prøver du at overbevise dig selv om at det er nok, at du er tilfreds. Men måske ved du inderst inde, at din nydelse, med rette, kunne prioriteres højere. Det kan være du er træt af ikke at få orgasme eller at have svært ved det, når du er sammen med en partner.
Præstationsangst i sengen sørger for at kvinder tænker alt for meget på de “forventninger” de tror de skal leve op til. Hvis du oplever præstationsangst er du ikke fri i din seksualitet men mere hæmmet og er langt mere tilbøjelig til, at have sex som din partner ønsker det.
Det kan også komme til udtryk ifm. flirt, dit personlige seksuelle udtryk, tiltrækning og meget andet. Du vil fornemme at der er en ubalance mellem det du gør og det du længes efter. Læs evt. mine artikler om seksuelt selvtillid og seksuelt selvværd her.
Måske er der seksuelle oplevelser du aldrig fik sprunget ud i. Måske føler du dig klodset og utilbens i en flirt eller begrænser dig selv i dit seksuelle udtryk som tøjvalg eller hvem du holder i hånden på gaden.
Mange har svært ved at få orgasme eller er lang tid om at blive klar til sex. De fleste har svært ved at fortælle deres partner hvordan de bedst bliver stimuleret og nogle har endda svært ved at sige stop hvis det føles ubehageligt eller ligefrem gør ondt.
Måske hører du til den gruppe der har haft for mange seksuelle oplevelser som du siden har fortrudt. Måske føler du at du at dine grænser har let ved at blive skubbet til og måske har du også lidt svært ved at mærke dem. Du kan også læse min artikel om når kvinden ikke har lyst her.
Hvordan kan jeg hjælpe dig med seksuel præstationsangst?
Vi tager afsæt i det der hæmmer dig og dér hvor du føler dig begrænset eller i ubalance. Det er vigtigt vi sammen får sat et kærligt lys på de omstændigheder der præger dit liv lige nu. Derudover tegner vi et billede af hvordan det vil se ud at blive tilfreds i din seksualitet og hvordan det ville være anderledes for dig at være det. Vi arbejder sammen du og jeg, med hårfin fornemmelse for, hvad der giver mest mening og betydning for dig. I vores tosomhed kan vi skabe tryghed og tillid til at turde kigge på og mærke det der er svært. Vi forløser og bearbejder. Vi arbejder kreativt med ressourcer, med intentioner og med delarbejde.
Vi kan arbejde med adfærd, tanker, overbevisninger, værdier, kropsfornemmelser og identitet, altid med udgangspunkt i dit behov.
Ofte vil nøgleord som:
- “ressourceforstærkning”
- “grænsesætning”
- “kropsbevidsthed”
- “seksuelt selvværd”… være fremtrædende i terapien.
I nogle tilfælde er der traumer der skal forløses, for at du kan blive den udgave af dig selv som du fortjener og for at du kan gå ud og leve den seksualitet der tjener dig bedst.
TemaDage:
Jeg tilbyder også en unik Temadag under navnet: “Fra præstationsangst til seksuel selvindsigt”. Temadagen kan bl.a. give dig indsigt i følgende:
- Hvordan præstationsangst kan hæmme seksualitetens dynamiske evne
- Hvordan præstationsangst kan få vidtrækkende konsekvenser for livet, for parforholdet, for det seksuelle selvbillede
- Hvordan præstationsangst i yderste konsekvens, kan påvirket vores selvværd negativt og deraf have indflydelse på den samlede livskvalitet.
Læs mere om min Temadag til dig her.
Ønsker du at læse mere de emner, som jeg kan beskæftige mig med, som sexolog, så læser videre ved at trykke på linket.
Yderligere læsestof vedr. Præstationsangst hos kvinder
Sexual performance anxiety (SPA) / seksuel præstationsangst. Robert E.Pyke, MD, PhD, Sexual Medicine Reviews, Volume 8, Issue 2, April 2020, Pages 183-190.
Verdensmålene, Mål 5: Ligestilling mellem kønnene, FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
- Predictors of Sexual Function and Performance in Young- and Middle-Old Women – Krzysztof Nowosielski, Environ Res. Public Health. 2022 Apr 1;19(7):4207.